|
|
Generalforsamling
| |
Formandsberetning fra Hospice Midt generalforsamling den 17.9.2009:
Jeg kan starte min beretning, som tidligere:
Vi har stadig ingen afklaring på en oprettelse af et Hospice her i Kjellerup.
Forretningsudvalget for Region Midtjylland besluttede den 23.6 09 at der i øjeblikket ikke tages initiativ til udvidelse af Hospice pladser i regionen. Men det vil blive revurderet senest i august 2010. Man har henvendt sig til de eksisterende hospice chefer der ikke mener der er behov for flere paladser, i øjeblikket Regionen har en belægning på 85% ( 82-114% på landsplan)
Vi har i regionen 50 pladser mod krav om 40 .
Efter disse oplysninger har man bedt om et møde med forretningsudvalget.
Men bare rolig vi skal nok få vores Hospice. Rønde kæmpede 11 år før det lykkedes dem..
15 januar var vi på besøg på Hospice Limfjorden i Skive, Et meget engageret og positivitet personale tog imod os. Både formanden for den selvejende institution og støtteforeningen var der. Det fungerer fint men der er mange etager og ikke så natur skønne omgivelser. Som de sagde det skulle gå hurtigt med etableringen så der var ikke tid til at finde en plads ved vandet.
14. april havde vi foredrag ved Direktør for Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed, der fortalte levende om deres arbejde også om deres arrangement i Hospice oprettelser, de har været meget behjælpelige hos os. KB er også med til at drive nogle Hospices.
Vi fik lavet nogle plakater (vis) der blev hængt op forskellige steder , bla. Viborg og Silkeborg Biblioteker medborgerhuse Sygeplejeskolen, kirkecentre m.m..
Det har givet nogle medlemmer, men det kommer Inge ind på.
2.5 var jeg til generalforsamling hos Hospice Forum Danmark ( Odense), vi fik tilbudt at lave en lille stand med vores brochure, det gav en god snak med de forskellige andre der arbejder for Hospice eller allerede har et bestående.
Hospice Forum arbejder naturligvis også internationalt,
bl.a samler de erfaringer fra England og de har de lige bistået Norge med at oprette et Hospice i 2008.
Der er lige blevet oprettet et Viden centret med støtte fra Tryg Fonden og Kræftens bekæmpelse, budgettet er for de næste 3 år 9,5 mio. hvoraf Tryg Fonden går ind med 8 Mio.
Der var et indlæg af den nyansatte chef Kultursociolog Helle Tim.
Viden centret er et nationalt center, som vil skabe overblik over den lindrende indsats i hele landet.
Hospice bevægelsen er en del af dette brede felt, men drømmen er at hospice filosofien om livskvalitet til uhelbredeligt syge og døende lige til det sidste skal gennemsyre hele sundhedsvæsnet.
Desværre har vi måttet give afkald på tilsagn om støtten på kr. 42.000,00 fra KIF der var en klausul på vi skulle være i gang inden 1.1 2009, de penge er overgået til Arena Midt, men vi siger dem tak for det fine initiativ.
Vores planer er jo at oprette et dagafsnit , det findes der ikke nogle af endnu her i landet. Det ville hjælpe de patienter og pårørende der ønsker at bo hjemme men har et langt palliativt forløb, der ofte kræver medicinsk justering, fysioterapi eller psykologisk støtte, gode råd fra en socialrådgiver eller samtaler med en præst..
Det er meget kendt og udbredt i England.
Souschef i Esbjerg Marianne Rosenbæk har skrevet en artikel om dette. Hende vil vi forsøge at få til at holde et foredrag i foråret muligvis vil det foregå i Viborg.
Tak til alle vore støttemedlemmer fordi i bakker op om projektet, bare hold ud.
Tak til bestyrelsen
|
|